|
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]()
1653 passerede der en sag for Viborg landsting mellem Christen Jensen i Fausing og sal. Jens Olufsens arvinger i Højbjerg i Heldum sogn. Det drejede sig om en adkomst på gården Nør Vinkel, som sidstnævnte skulle have fået af Niels Christensen, blandt hvis arvinger var en søsterdatter, Mette Mortensdatter, som var gift med sagsøgeren Christen Jensen i Fausing. Sagen drejede sig åbenbart om, at der ikke af Niels Christensen havde været givet lovmæssig varsel og lovbud til Niels Christensens nærmeste medarvinger, hvoriblandt en søster Kirsten Christensdatter, som blot angives at tjene et sted i landet. Af den grund ville sagsøgeren have dømt den skete handel ugyldig. I sagen nævnes den indstævnedes børn og arvinger, og heriblandt var også Christen Jensen. Nævnt 1673 som ejer og bruger af part i Sønder Vinkel (familie og folkeskat) 1674 - 1684 kirkeværge (kirkeregnskab 1674: "Efter som forrige Kirkeverge Jens Poulsen i Nørvinkel og Jens Christensen i March fra Kirkeværgemaalet er forløffuet, da udi deris sted tilforordnes paa hæderlig og høylerde Mand Mag. Christen Lodberg hans dochløytighed Prins Georgs Confessionario professor udi Sorøe Academie Domprovst offuer Haarsyssels Prousti, Sognepræst til Domkirken i Rodskild og provst udi samme herret, Heldom Kirckeværge at være Christen Jensen i Sønder Vinkel og Jens Andersen i Nørvinkel af de Kirkens visse och uvisse Indkomst til sig annammer, og derfor aarlig rigtig rede og Regenskab giørre saa och søge Kirkens Gavn och beste som de agter at suare for Gud och Øfrigheden. Ringkiøbing d. 15 Juni 1674" ) 1685 den 2 marts blev der på Skodborg herredsting fremført en sag, hvori Laurits Jensen i Nør Vinkel på velbårne Knud Geddes vegne tiltaler Christen Jensen i Sdr. Vinkel for ulovligt at have ladet sætte fiskegarn i bækken mellem Nør Vinkel og Søgårds grund, Søgaard bæk kaldet. Den 11 maj samme år fremstod agtbare Laurits Jensen fra Nør Vinkel på tinget og begærede udmeldt 8 dannemænd til at besigtige nogle enge og markskel imellem Nør og Sønder Vinkel over hvilket Laurits Jensen formente sig at være noget forudrettet. Christen Jensen fra Sønder Vinkel fremlagde 2 gamle skøder vedrørende Sønder og Nør Vinkel, det ældste dateret den 10 januar 1614. Heraf fremgik det, at to brødre havde skiftet deres mødrene arv i jordegods, hvorved Laurits Christensen , der da skulle have Sønder Vinkel gård og grund, som den da forefundet var samt en del speciel ejendom, herunder fiskeri i bemeldte Møbæk m.m., medens den anden bror Oluf Christensen skulle have den halve Vinkelgaard. Det seneste skøde var af 27 november 1620 og udstedt af Laurids Christensen til ridefoged Knud Gregersen på gården Sønder Vinkel. Det oplyste endvidere, at ved brødrenes skifte var en del af Nør Vinkels ejendom lagt til Sdr. Vinkel, 'hoorofver velbem. sal. Knud Gregersen sligt betrachtende næste Aar efter sin Skiøde paa Synder Vinkel hafver veret her paa Herredstinget och daa af Olluf och Aage Christensen som den thid med som Sydskind arfuelig eyede Nør Vinkel, erlanget Tingsvinde huilcke ved klare Ord slig skifte imellem Brødrene tilforn, siger da fremdelis at hafue oc sambtøckt och de eller deris Arfvinger derofver ingen trette hinanden skulde paaføre. Laurids Jensen nu i Nør Vinkel som ey er nogen bemte nu afdøde Personers Arfuing, herimod paa den anden Side her skyder sig til di af Christen Jensen indlagde Documenter, som forklares sligt, en Bevilling først af Brødrene hinanden oc siden af Nør Vinkels Eiere ligesaa til Knud Gregersen i alle hafue bevilget uden nogen trættes Paaførelse over det eller deres Arfvinger och derfore hand som en fremmet af gaardens Eyere pretendere slig Bevilling ey billig nogen Eyendomsrettighed at verre och om End saa skulde verre, burde Synder Vinchel medt ald rette saa vit som dets Grund och Fiskeries Gafn och Nøtte - fra Nør Vinchel bevislig bevilget och nøt er, saavitt mehre Matricultaxt sig at haffue paataget och den anden Vinckel til billig afkortet kommen, som dog eij nu med deres Bevillingsvinder eller anden Instrument for mig bevises, her ællers klarlig bevises af Christen Jensen til Synder Vinckel noch som slig Fiskerie udi saa lang tiid at verre nødt, ulast och ukiert, Laurits Jensen derimod lige kraftig beviser, at Synder Vinchel ey i nogen Maader hafver nogen Grund eller Aasted tilforne Mølbecks Fiskerie, Huorom Loven nocksom melder om enhuertz maade, saavel om at en Selfeyger allene slig en Gaard skal bruge, saa vidste ieg efter slig on Omstendighed ey andet herpaa at kiende end af Christen Jensen bør byde Fiskeriet i bemeldte Mølbæk som tilforn Dag mædt Nør Vinchels besidderes Bevilling, efter den Maade sal. afgangne Knud Gregersen derom bem. Bevillingsginde hørt hafver, saa det i mindelighed udi trættes billigt kand verre". 1687 får Christen Jensen skøde på en eng kaldet Veeskiær i Hove sogn, skødet udstedes af baron Christian Juel til Rysensteen, i dette skøde betegnes Christen Jensen som velforstandig. Der oplyses intet om købesummen 1688 opført i Matriklen som ejer og beboer af gården Sdr. Vinkel i Heldum sogn, Hartkorn var 16 tdr. 4 skp. 2 fjdk., 1664 var gårdens hartkorn 14 tdr. 2 skp. 2 fjdk. 2 alb. note 1: vedr. navnet se B77A-1,f.149b, d. 12/7 1686 note 2: vedr. død, kopskat 1700: med hustru, søn og datter, skiftebrev af 27 september 1703, nævnt i skøde af 6 marts 1711, f.525.b i Viborg Ldst. skøde- og panteprotokol nr. 122 (B24-x670, 6.del) | ||||
Generated by GreatFamily 2.2 update 2 |